Baggrund
Arbejdsrelaterede stillings-, muskel- og knogleskader er et generelt problem i Europa, og dette har Europa-Kommissionen erkendt.
De sociale konsekvenser heraf i form af et stigende antal mennesker, der registreres som (langtids)syge, er begrundet i, at nogle grupper af arbejdere er mindre effektivt beskyttet mod de sundhedsrisici, som opstår ved manuel håndtering af tunge byrder.
De økonomiske konsekvenser afspejles i de sociale og medicinske omkostninger for staten og den enkeltes reducerede tilgængelighed til arbejde, kombineret med en arbejdende population, der bliver ældre og omfatter et stigende antal kvindelige arbejdere. I EU's sundheds- og sikkerhedsstrategi for 2002-2006 indikerer Europa-Kommissionen, at den ønsker at matche EU's sundheds- og sikkerhedspolitik i forbindelse med de arbejdsrelaterede problemer, der er knyttet til en grånende arbejdsstyrke, hvor den kvindelige andel er stigende, og hvor der er skiftende ansættelsesformer.
Ét aspekt i Europa-Kommissionens handlingsprogram er at øge fokus på forebyggelse mod arbejdsrelaterede sygdomme, hvoraf f.eks. muskel- og knogleskader bør prioriteres højest.
Europa-Kommissionen er især interesseret i at sikre den øgede anvendelse af EU-lovgivningen med SLIC i en nøgleposition i EU-strategien.